Vedtægter

LOVE for ”Vandværksforeningen Lille Strandgård Femø”

Navn og Hjemsted
Foreningens navn er ” Vandværksforeningen Lille Strandgård” Femø.
Vandværksforeningen, der er upolitisk, er stiftet i henhold til bestemmelse i § 55 i Lov om vandforsyning m.v. i Regulativ for Lille Strandgård Vandværk (herefter blot kaldet Regulativ) stadfæstet af Ravnsborg byråd den 01.08.1997 og tilhører grundejerne i ”Grundejerforeningen Ll. Strandgård Femø”

1. Medlemmer
Alle nuværende og fremtidige ejere af parceller, udstykket fra matr. nr. 37, Nørreby by, Femø sogn er forpligtet til at være medlemmer af vandværksforeningen, i øvrigt i henhold til Regulativ afs.2 stk.1. Også ejere af omliggende parceller kan optages som medlemmer i henhold til Regulativet Begæring om optagelse og udmeldelse sker ved henvendelse til bestyrelsen, og medlemskabet er først effektivt når Bestyrelsen og kommunen har godkendt optagelsen og der er betalt indskud.

Når et medlem overdrager sin parcel eller på anden måde ophører at være ejer af denne, er han fra overtagelsesdagen ophørt at være medlem af foreningen og kan intet krav rette mod dennes formue.
Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor foreningen, idet den tidligere ejer dog tillige vedbliver at hæfte for eventuelle restancer overfor foreningen, indtil den nye ejer har berigtiget restancerne og overtaget forpligtelserne.

Både den tidligere og den nye ejer er pligtige at anmelde ejerskiftet til foreningen ved dennes Formand eller kasserer og i forbindelse hermed oplyse foreningen om den nye ejers navn, stilling og bopæl samt parcellens nummer og matrikelnummer.

Det påhviler et hvert medlem at holde foreningen underrettet om enhver adresseforandring.

2. Formål
Vandværksforeningens formål er at varetage medlemmernes interesser , herunder at administrere og vedligeholde de under Vandværksforeningens Vandværk, forsyningsledninger m. v. og i øvrigt at varetage de pligter Vandværksforeningen har i henhold til den tinglyste deklaration samt regulativ og lovgivning. Foreningen kan uden ændringer i nuværende love tilsluttes eventuelle sammenslutninger af Vandværksforeninger eller en hovedorganisation for sådanne.

3. Generalforsamling
General forsamlingen har den, inden for loven fastsatte rammer, den højeste myndighed i grundejerforeningens anliggende. Den ordinære generalforsamling holdes i oktober måned i øvrigt sammen med indkaldelse til Lille Strandgård Grundejerforenings generalforsamling med mindst 14 dages varsel, bilagt det reviderede regnskab for foreningen, budget for det kommende år, takstblad og dagsorden m.v.

4. Dagsorden

For den ordinære generalforsamling skal gælde følgende.:

1.: Valg af Dirigent.
2.: Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3.: Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4.: Forelæggelse af takstblad og budget til godkendelse
5.: Forslag fra bestyrelsen, derunder fastsættelse af kontingent.
6.: Forslag fra medlemmerne.
7.: Eventuelt.

Forslag fra medlemmerne eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes bestyrelsen senest 4 uger før generalforsamlingen.

Formand, kasserer, bestyrelsesmedlemmer og Revisorer er de samme som er valgt ved “Grundejernes Generalforsamling.”

5 .Ekstraordinær Generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes så ofte bestyrelsen finder det nødvendigt, eller senest 14 dage efter, at mindst 1/3 del af foreningens medlemmer med angivelse af dagsorden har indgivet skriftligt begæring til bestyrelsen herom.

Sådanne generalforsamlinger sammenkaldes med mindst 14 dages varsel. På generalforsamlinger vedtages forslagene med simpel stemmeflertal.

Ved lovændringer kræves dog, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede parceller stemmer for forslaget. Er dette ikke tilfældet indkaldes til ny generalforsamling med 7 dages varsel, og den holdes senest 15 dage efter.

På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, såfremt 2/3 del af de afgivne stemmer er for forslaget uanset de fremmødtes antal.

6. Stemmeret
På vandværksforeningens generalforsamling og møder har hver parcel 1 stemme. Et medlem kan repræsentere et andet medlem ved skriftlig fuldmagt. Stemmeafgivning er ikke skriftligt, med mindre dette bestemmes ved almindeligt stemmeflertal.

Både stemmeret og valgbarhed fortabes, såfremt en restance til foreningen ikke er indbetalt senest 8 dage før en generalforsamling.

7. Bestyrelse
Vandværksforeningen ledes af den samme Bestyrelse som er valgt til Grundejerforeningen Lille. Strandgårds generalforsamling.
Bestyrelsen varetager vandværksforeningens forhold i enhver henseende og repræsenterer den i alle forhold.
Bestyrelsen er berettiget til under ansvar overfor generalforsamlingen at antage lønnet medhjælp, såsom assistance af revisor, advokat, landinspektør, ingeniør m.v.
Bestyrelsen råder over foreningens midler, alt i overensstemmelse med lovene og de på generalforsamlingen tagne beslutninger. Bestyrelsen kan ikke uden generalforsamlingens beslutning påføre foreningen gældsforpligtelser.

8.
Bestyrelsesmøde afholdes så ofte, som forholdene gør det nødvendigt. Formanden og hvert bestyrelsesmedlem kan sammenkalde bestyrelsen. Sammenkaldelsen bør finde sted med mindst 3 dages varsel, men i påtrængende tilfælde kan formanden sammenkalde med kortere varsel.

9. Tegningsberettigede
Foreningen tegnes i alle anliggender af 2 medlemmer af bestyrelsen, hvoraf et skal være formanden eller kasseren

10.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er til stede. Beslutninger tages ved simpel stemmeflertal. Ved stemmelighed er formanden stemme afgørende.

11. Regnskab og revision
Foreningens regnskabsår er 1/8 – 31/7. Første regnskabsår indtil 31/7 1999.
Regnskabet revideres også af de på grundejerforeningen Ll. Strandgårds generalforsamling valgte 2 revisorer.

12. Midler
Vandværksforeningens midler hensættes i bank eller sparekasse, hvorfra beløb kan hæves af formand eller kasserer. Den kontante kassebeholdning, herunder Girokonto, må ikke overstige kr. 1000,00. Kasseren fører en af revisor autoriseret kassebog samt protokol over medlemmerne.

13. Formue
Opsparet formue i vandværksforeningen tilhører til enhver tid parcellerne i Grundejerforeningen Lille strandgård Femø og kan ikke bruges uden grundejerforeningens beslutning på generalforsamling, som skal respektere dennes love og tinglyste deklaration.

14. Optagelse
Ved optagelse i Vandværksforeningen betaler hvert medlem et indskud fastsat af bestyrelsen.
På hver generalforsamling vedtages et kontingent pr. medlem for det kommende år, der skal betales iflg. nærmere bestemmelse fra bestyrelsen.
Ved betaling efter forfaldsdag kan bestyrelsen opkræve et strafgebyr. I øvrigt skal hvert medlem svare lige store bidrag til de fælles driftsudgifter.
Bestyrelsen sørger gennem kasseren for opkrævning af kontingenter m.v.

15. Takstblad
Takstblad kan efter godkendelse hos kommunen fås ved henvendelse til bestyrelsen.

16. Ophør
Vandværksforeningen kan kun ophæves med kommunalbestyrelsens eller amtsrådets samtykke.

17.
Nærværende love vil være at forelægge generalforsamlingen til godkendelse.
Ingen vedtægtsbestemmelse må være i strid med den tinglyste deklaration eller nogen kommunal vedtægt.

Bestyrelsen den 19 / 9 – 2001

p.b.v.

Formand
Søren Jensen